FRIE AGENTER.NET

Dit virtuelle håndtryk giver dig tips til at opbygge og pleje dit virtuelle visitkort uden at være på computeren hele tiden. pris 199.- kr  120 sider

Sæt pris på dig selv 199 kroner 120 sider

Sæt pris på dig selv - sådan sælger du dit særpræg 120 sider- 199 kroner

Dit professionelle netværk beskriver både, hvordan man som enkeltperson opbygger og vedligeholder netværk, og hvordan man som tovholder i et virtuelt fællesskab får gang i kommunikationen i gruppenetværk. Forfatteren Abelone Glahn har lang erfaring med rådgivning i netværk og virtuelle communities.

Ny og udvidet version fra 2006 -  Biblen for alle, der vil starte selvstændig virksomhed med deres speciale som vare.   366 sider 299.- kr
Bestil bøgerne her

Kontakt 
Abelone Glahn
Amedia
Fjendstrupvej 2
4850 Stubbekøbing
54490094
www.amedia.dk
ag@amedia.dk

Potentialet i de frie agenter overses
af Abelone Glahn
Må frit citeres
 

I gråzonen mellem lønmodtagere og selvstændige vokser der i disse år nærmest i al ubemærkethed en større arbejdsstyrke frem af såkaldte frie agenter.

En fri agent er én, der arbejder opgavebestemt og tidsbegrænset, som arbejder for flere kunder, og som ikke selv har ansatte, og det er både relativt nye på arbejdsmarkedet og garvede medarbejdere, der fravælger det trygge, faste job for at kaste sig ud i at leve en usikker, men ofte langt mere tilfredsstillende tilværelse som fri agent.

Mellem fire og syv procent erhvervsaktive sætter deres indkomst sammen af forskellige typer indtægter, herunder også almindelige lønindkomster eller supplerende dgpenge. Det svarer til 92.000-161.000 mennesker. Omkring én procent af disse lever udelukkende af freelance, svarende til 23.000 mennesker.

De frie agenter er en utrolig sammensat gruppe. I skaren af frie agenter findes bl.a. ingeniører, konstruktører, arkitekter, magistre, it-konsulenter, web-designere, grafikere, personaleudviklere, kursusledere, fysioterapeuter, oversættere, sygeplejersker, rejseledere og så selvfølgelig journalister, scenografer, musikere og bogholdere, der i forvejen har tradition for at arbejde som løse fugle.

                      De fleste ønsker ikke på noget tidspunkt at opbygge en større virksomhed, højst at vokse ved at samarbejde med andre, og alene af den grund bliver de uinteressante for store dele af dansk erhvervsliv. Det undrer mig såre, når man ser på hvilket potentiale, de udgør.

Danmark kan ikke overleve på særlig meget andet end viden, da vi har så store produktionsomkostninger. Vi kunne – og siger at vi gerne vil -  være forrest både internationalt og herhjemme med vidensarbejde. Hvorfor kan man så ikke se, at disse vidensarbejdere, der lykkes i deres enmandsvirksomheder, også udgør et potentielt vækstområde – bare i en anden forstand end venturekapitalkrævende og millionomsættende virksomheder ?  Det synes for det første fuldstændig overset, at der er mange, der gerne vil starte egen enmandsbiks, og for det andet, at frie agenter skaber arbejde ud over deres eget. Det sker, såvel når de sætter andre mindre selvstændige i gang med for eksempel bogføring, revision, markedsføringsopgaver og hjemmeservicerengøring i  deres kontorer, som når de har fået for mange opgaver og hyrer andre frie agenter ind til at løse delopgaver, og når de danner partnerskaber og virtuelle virksomheder, der skaber arbejde til hinanden.

For det tredje synes det overset, at de selvstændige frie agenter kun udgør en lille del af en ny arbejdsstyrke, som fører til en gennemgribende forandring af forholdet mellem lønmodtager og arbejdsgiver, og man kan lige så godt først som sidst tage denne bevægelse mod et nyt syn på arbejdslivet alvorligt.

Det virker som om størstedelen af den etablerede del af dansk erhvervsliv simpelthen ikke klar over, hvilket potentiale, man står over for, formentlig ikke af uvilje overfor denne voksende skare af selvstændige, som måske er svære at sætte etiket på, men snarere af ukendskab til, hvad de laver, og hvordan de arbejder. 

Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og erhvervsministeriet, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, iværksætterkontaktpunkterne og de private rådgivere, samt banker, business angels og investorer er så ensidige i deres fokusering på innovative, højteknologiske gazeller og venturekapitalkrævende højdespringere, at det nærmer sig kikkertsyn. Hvad der sprudler op lige uden for fokus ses ikke. Hvis jeg skal sige det mindre pænt, så tangerer det ignorance over for en gruppe, der er fortrop for en ny måde at arbejde på. Den måde vil brede sig, hvad enten kikkerten tages fra øjet eller ej, for det handler om, at flere og flere ønsker tilfredshed i arbejdslivet, sammenhæng mellem arbejde og fritid, udfordringer og anerkendelse af kvalifikationer – altså har andre ambitioner om et godt arbejdsliv end at tjene penge og vokse til millionomsætning.

Der behøver ikke at være noget i vejen med et område, for at man ofrer det opmærksomhed. Man kunne også bare lære af dem, der stort set klarer sig selv og ligefrem er mere tilfredse end hovedparten af danske lønmodtagere. Min opfordring til dansk erhvervsliv er derfor: Tag et øjeblik kikkerten fra øjet og se, hvordan det pibler frem lige for fødderne med selvsåede, levedygtige planter, der på forunderlig vis klarer sig under relativt barske vilkår. Måske det ville gavne den danske nationaløkonomi at rette vandkanden med vækstfremmere mod andre områder af marken, frem for at overvande eet sted.

Skriv din kommentar til Abelone Glahn

Indholdsfortegnelse

Bagsidetekst

Fri agent planen (printvenlig udgave, som du selv kan udfylde)

Om forfatteren

Giv dine egne råd videre

Uddrag af kapitler

Foredrag

Skriv til forfatteren

Bestil bogen

Hjem