|
FRIE AGENTER.NET |
||
|
Kontakt |
Uddrag af epilogen
[...] Det nærmeste, vi kan
komme det, er en embedsmand i Økonomi- og erhvervsministeriet, som kan
se, at de frie agenter måske kan betegnes som iværksætternes
kernetropper. Det er fint sagt, men hans ministerium følger ikke op og
ofrer ikke mange ord på denne gruppe arbejdsivrige og vigtige
vidensarbejdere. Hverken den gruppe af frie agenter, som er og fortsat kun
vil være sig selv, eller den ret store gruppe af frie agenter som er
lykkedes, og som gerne vil vokse, men står tøvende over for hvordan uden
at blive ufrie agenter. Beskæftigelsesministeriet,
Økonomi- og erhvervsministeriet, Ministeriet for videnskab, teknologi og
udvikling, iværksætterkontaktpunkterne og de private rådgivere, samt
banker, business angels og
investorer er så ensidige i deres fokusering på innovative, højteknologiske
gazeller og venturekapitalkrævende højdespringere, at det nærmer sig
kikkertsyn. Hvad der sprudler op lige uden for fokus ses ikke. Hvis jeg
skal sige det mindre pænt, så tangerer det ignorance over for en gruppe,
der er fortrop for en ny måde at arbejde på. Den måde vil brede sig,
hvad enten kikkerten tages fra øjet eller ej, for det handler om, at
flere og flere ønsker tilfredshed i arbejdslivet, sammenhæng mellem
arbejde og fritid, udfordringer og anerkendelse af kvalifikationer –
altså har andre ambitioner om et godt arbejdsliv end at tjene penge og
vokse til millionomsætning. Det etablerede
erhvervsliv prøver til stadighed at presse iværksættere ned i 'to-tre
minutters-skabelonen'. Og i mellemtiden vokser bunken af ubrugt
potentiale. Der er masser af danskere, der alene eller med et minimum af
hjælp kunne starte egen virksomhed med deres eget hoved som grundkapital. At favne denne gruppe
og udnytte potentialet kræver imidlertid en gennemgribende holdningsændring
hos alle, som den frie agent kommer i berøring med og udfordrer vanetænkningen
hos. Det her er et nyt område, og de frie agenter passer ikke ind i
skabelonerne, hverken når de skal låne penge til opbygning af en
virksomhed, der sælger viden og ikke dippedutter, eller når de skal have
hjælp fra iværksætterkontaktpunkter til at vokse, uden at de vil ansætte
medarbejdere. De passer heller ikke ind i skabelonerne, når de vil have
et gradueret medlemskab af fagforeningen, fordi den i sin nuværende form
ikke har relevante tilbud nok, og når de udgør en medlemsskare, som af
og til ligefrem skal have råd om arbejdsgiveranliggender. De passer ikke
ind i ministeriernes iværksætterpakker, fordi ministerierne ikke kan se,
at vækst ikke nødvendigvis behøver at foregå inden for en virksomhed,
men kan ske i antal af mikrovirksomheder. Jeg tror, man ind
imellem er bange for det atypiske – dét, der falder uden for rammer,
man kender, for det er både lidt besværligt og lidt truende for det
etablerede. Angst og utryghed bremser desværre åbenhed og vilje til at
ændre indstilling, mens viden om målgruppe og behov skaber tryghed og
evne til at handle. Ved ikke at ofre
konstruktiv opmærksomhed på dette område får man det aldrig til at
vokse yderligere. Vi bliver næppe en nation af frie agenter, men jeg er
sikker på, at arbejdsstyrken kunne øges til langt mere end den ene
procent, som Rambøll Management har anslået, at frie agenter tæller nu.
Der er et hav af mennesker, der gerne vil, men som savner det sidste skub,
den sidste træning, den sidste hjælp til at slippe sikkerhedsnettet, og
jeg tror, vi snildt kunne være oppe på væsentligt flere fuldtids- og
uunderstøttede frie agenter, hvis erhvervslivet satte aktivt ind for at gøde
jorden for flere frø. Danmark kan ikke
overleve på særlig meget andet end viden, da vi har så store
produktionsomkostninger. Det, der undrer mig, er, at man ikke kan se
styrken i, at vi både internationalt og herhjemme kan være forrest med
denne type vidensarbejdere, og at man ikke kan se, at disse
vidensarbejdere, der lykkes i deres enmandsvirksomheder, udgør et
potentielt vækstområde – bare i en anden forstand end venturekapitalkrævende
og millionomsættende virksomheder. For hvad der synes fuldstændig
overset, er, at de frie agenter skaber arbejde ud over deres eget. Det
sker, såvel når de sætter andre mindre selvstændige i gang med for
eksempel bogføring, revision, markedsføringsopgaver og hjemmeservicerengøring
i deres kontorer, og når de har fået for mange opgaver og hyrer andre
frie agenter ind til at løse delopgaver, som når de danner partnerskaber
og virtuelle virksomheder. Desuden er det væsentligt at fremhæve, at de selvstændige frie agenter kun udgør toppen af isbjerget. Der findes en lang række mellemformer for løsarbejde, projektorienteret virksomhed, midlertidige tilknytninger og så videre, som med tiden fører til en gennemgribende forandring af forholdet mellem lønmodtager og arbejdsgiver, og man kan lige så godt først som sidst tage denne bevægelse mod et nyt syn på arbejdslivet alvorligt. [...] |
Fri
agent planen (printvenlig udgave, som du selv kan udfylde) |