FRIE AGENTER.NET

Dit virtuelle håndtryk giver dig tips til at opbygge og pleje dit virtuelle visitkort uden at være på computeren hele tiden. pris 199.- kr  120 sider

Sæt pris på dig selv 199 kroner 120 sider

Sæt pris på dig selv - sådan sælger du dit særpræg 120 sider- 199 kroner

Dit professionelle netværk beskriver både, hvordan man som enkeltperson opbygger og vedligeholder netværk, og hvordan man som tovholder i et virtuelt fællesskab får gang i kommunikationen i gruppenetværk. Forfatteren Abelone Glahn har lang erfaring med rådgivning i netværk og virtuelle communities.

Ny og udvidet version fra 2006 -  Biblen for alle, der vil starte selvstændig virksomhed med deres speciale som vare.   366 sider 299.- kr
Bestil bøgerne her

Kontakt 
Abelone Glahn
Amedia
Fjendstrupvej 2
4850 Stubbekøbing
54490094
www.amedia.dk
ag@amedia.dk

Uddrag af Fremtiden for Frie agenter
Copyright Abelone Glahn. Citater med kildeangivelse tilladt

Afsnittets sidste del kommer her:
Fagforeningerne
En naturlig aktør på fri agent-området er fagforeningerne. Som lønarbejder har mange en årelang tilknytning til fagforeningen og er vant til, at det er dér, man – i et vist omfang – henter hjælp, når det brænder på. Også for de frie agenter, der bibeholder et medlemskab, kunne det være naturligt at gå til en fagforening, hvis den vel at mærke tog imod og forstod medlemmets behov.
Fremtidsforskeren Lise Lotte Lyngsø siger det således: – De frie agenter kommer til at påvirke de faglige organisationer. I dag udgør agenterne en trussel mod fagforeningerne, og jeg er overbevist om, at der kommer til at vokse alternative, virtuelle paraplyorganisationer frem på nettet, som går på tværs af nationale grænser, hvor man kan sikre sig godt – måske bedre end i de eksisterende organisationer – og samtidig få sparring og netværk. 
– Freelanceren kan have behov for et tilhørsforhold, og det kunne være en opgave for de eksisterende fagforeninger. Hvis de ikke fornyr sig, tror jeg, de får problemer med at tage de nye ind. Da de nye også vil komme til at danne andre normer for, hvad der skal være i kontrakter og aftaler på arbejdsmarkedet, vil arbejdsgiverforeningerne ligeledes få brug for nytænkning, mener Lise Lotte Lyngsø.

For en lang række fagforeninger, der ikke traditionelt har haft med daglejere eller freelancere at gøre, og for hvem dette område, de frie agenter, er helt nyt, skal der gøres op med mange års vanetænkning. De frie agenter udfordrer simpelthen såvel de individuelle og kollektive lønmodtagerrettigheder og -pligter, som de institutioner, der har været med til at fremme og sikre disse rettigheder gennem årene.

Har frie agenter overhovedet noget at gøre i en fagforening? Alene fordi den frie agent nogle gange er arbejdsgiver, og nogle gange arbejdstager, er der rod i begreberne. At de så også springer op og falder ned på almindelige aftalenormer og tegner kontrakter, som det nu passer bedst ind i opgaveløsningen, kommer oven i. Men dér, hvor de virkelig udfordrer vanetænkningen, er i selve tilgangen til arbejdet. De frie agenter af i dag tilhører nemlig ikke nødvendigvis en truet gruppe, som bliver brugt som tilkaldevikarer under dårlige forhold, men derimod en gruppe, der selv har valgt tilværelsen og ikke har taget afsæt i et alternativ til ledighed.

Det er ikke nødvendigvis de klassiske lønmodtagervilkår, den frie agent har svært ved at skaffe sig – eller er interesserede i at få. Den frie agent har heller ikke typiske, fagspecifikke problemer og behov, men behov, som går på tværs af fag og mere handler om forhold for selvstændige enkeltmandsfirmaer. Deres behov handler primært om hjælp til at tage springet fra at være lønmodtager til at blive selvstændig, om økonomisk sikkerhed, særlig i opstartsperioden, om ordentlige pensionsmuligheder og anstændig forsikring under sygdom, om adgang til karriereudvikling, videre- og efteruddannelse og opdatering, men sandelig også om at kunne finde sammen i netværk for ligesindede, samt om et sted at høre til, at lade sin identitet udgå fra.

Fremkomsten af denne nye type arbejdere (eller er de nu også det?) er blevet modtaget meget forskelligt af arbejdstagerorganisationerne. Det har taget lang tid for de selvstændige overhovedet at få plads i forbundene, men generelt udtrykkes der i hvert fald officielt åbenhed og forståelse for, at det er en gruppe, som fagforeningerne gerne skal have fat i og hjælpe med at skabe ordentlige forhold for.

Fri agent netværk
Overordnet set er der en tendens til, at såvel fagforeninger, a-kasser som private netværk går mere og mere ind i at rådgive og vejlede iværksættere, herunder også frie agenter. Men det er typisk, at en iværksætter fremhæver, at et råd fra en iværksætter er ti gange mere værd end en samtale med ti såkaldt professionelle rådgivere.

Iværksætterne, også de nystartede frie agenter, søger råd fra nogen, der har haft selvstændigheden tæt inde på livet selv, og som ved, hvordan man gør, eller som kender fortvivlelsen, når man ikke ved, hvordan man gør! Det medfører, at frie agenter i stigende grad søger sammen med ligesindede i spontant opståede netværksgrupper eller søger sammen i allerede etablerede iværksætterorganisationer på det private marked. I private netværk, som Morgendagens Heltinder, Dansk Iværksætterforening og Ildsjæle, imødekommes behovet delvist for at finde ligesindede. En del af medlemmerne i disse netværk er frie agenter, og en del er iværksættere i traditionel, produktionsorienteret forstand. Andre mere etablerede organisationer som Kvindelige Virksomhedsejere, Foreningen af Erhvervskvinder, Rotary, Young Entreprise og lignende netværk har også frie agenter, som driver selvstændig virksomhed, som medlemmer, men er generelt mere gearet til virksomheder, der tæller flere end én person.

Internettets udbredelse har lettet etableringen af netværk, der både kan fungere virtuelt og ved fysiske møder. Her kan man engagere sig, men der er kun spæde tegn på, at disse netværk kan præstere andet end at etablere kontaktnet, relevante seminarer og sørge for rabatter på udvalgte ydelser og produkter. Endnu har ingen lagt an til at danne en egentlig organisation for frie agenter, og det er også spørgsmålet, hvordan en sådan organisation skal se ud for at dække de mange forskellige behov, agenterne har. Der er en gryende tendens til, at mindre enklaver af frie agenter slår sig sammen om fælles markedsføring i virtuelle virksomheder, som for eksempel Cybersisters.dk, hvor hver af de tilknyttede frie agenter bevarer sin individuelle biks, men laver fælles markedsføring via en fælles, elektronisk brochure med oversigt over, hvad de kan tilbyde. Hermed sparer alle tid og indsats. De tilbyder også services sammen – for eksempel formidlingsopgaver, hvor hver fri agent bidrager med sin ekspertise. Man kan med andre ord vokse uden at gøre ret meget ekstra eller afgive frihed: Synergien gør arbejdet.

I USA har frie agenter dannet adskillige centraler for såvel jobtilbud som særligt fordelagtige aftaler på forskellige produkter. Det samme er endnu ikke sket i så stort omfang herhjemme. Forudsætningen for, at sådanne netværk kan blive en betydelig magtfaktor, der kan få indflydelse på lovgivningen og skabe respekt om det vækstpotentiale, der rent faktisk ligger i gruppen, er, at der er et personligt overskud til stede, såvel mentalt som pekuniært hos den frie agent. Som ved alt frivilligt arbejde er akilleshælen for organisering af frie agenter, at den tid, der går med netværksarbejde, må tages fra arbejdstiden. Det sagtner farten, hvormed en sådan organisation kunne etableres.

De frie agenter, der forsøger at etablere netværk, oplever, at succesen er yderst svingende. At forvente, at det landsdækkende netværk af frie agenter dannes overnight, er nok at stille for store forventninger. Vi står foran et langt, sejt træk, men når nødvendigheden for alvor viser sig, vil det opstå. Der kunne tegne sig to udgange på dette: Den ene er, at nogen påtager sig det lange, seje træk, og vi er jo i Foreningsdanmark, så mon ikke det vokser op lige så stille ...? Den anden udgang på problematikken er, at der fra ministerier, interesseorganisationer og rådgivningsinstanser, både fra offentligt og privat hold, satses målrettet på at favne denne gruppe også. Det kræver, at vækstpotentialet i gruppen anerkendes, og det kan det kun, hvis de frie agenter markerer sig og fortæller, at de er mange, kan blive flere og at de hver for sig rummer kimen til en større virksomhed, som kan gavne det danske erhvervsliv.

Rådgivning 
For at kunne danne et netværk, som med tiden kan udvikle sig til en organisation, skal man kunne finde hinanden. Et naturligt udgangspunkt for at finde hinanden kunne være de forskellige iværk­sætterkontaktpunkter og TIC-centre, hvor man i princippet kan finde råd og vejledning – oven i købet i et vist omfang gratis. De amtslige TIC-centre er da også interesserede i denne gruppe. Steen Bengtson, direktør for TIC Storstrøms Amt og formand for TIC-operatørforeningen siger: – Der er et klart vækstpotentiale i det, de frie agenter laver, og vi er interesserede i både at samle dem og rådgive dem. Problemet er, at de ikke er synlige. Før de bliver synlige og markerer sig, vil vi ikke kunne målrette en indsats mod dem. Derfor vil det være de traditionelle industrier, der vinder fokus. Vi skal kunne argumentere for, at de frie agenter er af et væsentligt omfang og rummer et vækstpotentiale, så der kan afsættes midler til at gøre en særlig indsats. Eller også skal vi have en politisk beslutning oppefra, som pålægger os at gøre mere for denne gruppe. Det er ikke af uvilje, for jeg mener bestemt, der er et overset potentiale i gruppen, men sådan som TIC-systemet er bygget op nu, kan vi ikke i større omfang begynde at fokusere på frie agenter uden at tage midlerne fra et andet område, der vil protestere, siger Steen Bengtson.
Han mener ikke, at vejen frem er at privatisere rådgivningsområdet. TIC-centrene har lokalkendskabet og kontakterne, og det kan en udefrakommende konsulentvirksomhed kun i ringe omfang erstatte. Han erkender imidlertid blankt, at TIC-systemet i dag ikke er gearet til at hjælpe de frie agenter. Det er de innovative vækstvirksomheder, der fokuseres på, ikke den enkeltmandsdrevne videnssælger. Dog mener han, at den indledende iværksætterrådgivning fint dækker de behov, man også som fri agent har for at få styr på start af egen virksomhed. Men det halter for medarbejderne med at have det tilstrækkelige kendskab til fri agent-tilværelsen, når den første etableringsfase er overstået.

Min personlige erfaring som fri agent er, at den offentlige såvel som den private rådgivning er af alt for svingende kvalitet, og at rådgivningen af den enkelte frie agent er utrolig personafhængig. Der er ingen tvivl for mig om, at iværksætterrådgivningerne er et par år tilbage i forhold til at servicere fri agent-gruppen. Jeg håber, ovenstående udsagn om at fokusere mere på denne gruppe bliver fulgt op af handling – og tilbyder selvfølgelig denne bog, og særligt de næste mange sider, som oplagt redskab. Værsgo.

 

Indholdsfortegnelse

Bagsidetekst

Fri agent planen (printvenlig udgave, som du selv kan udfylde)

Om forfatteren

Giv dine egne råd videre

Uddrag af kapitler

Foredrag

Skriv til forfatteren

Bestil bogen

Hjem