FRIE AGENTER.NET

Dit virtuelle håndtryk giver dig tips til at opbygge og pleje dit virtuelle visitkort uden at være på computeren hele tiden. pris 199.- kr  120 sider

Sæt pris på dig selv 199 kroner 120 sider

Sæt pris på dig selv - sådan sælger du dit særpræg 120 sider- 199 kroner

Dit professionelle netværk beskriver både, hvordan man som enkeltperson opbygger og vedligeholder netværk, og hvordan man som tovholder i et virtuelt fællesskab får gang i kommunikationen i gruppenetværk. Forfatteren Abelone Glahn har lang erfaring med rådgivning i netværk og virtuelle communities.

Ny og udvidet version fra 2006 -  Biblen for alle, der vil starte selvstændig virksomhed med deres speciale som vare.   366 sider 299.- kr
Bestil bøgerne her

Kontakt 
Abelone Glahn
Amedia
Fjendstrupvej 2
4850 Stubbekøbing
54490094
www.amedia.dk
ag@amedia.dk

Uddrag af afsnit om netværk
Copyright Abelone Glahn. Citater med kildeangivelse tilladt

Hvorfor skal en fri agent netværke?
Netværk er en strategi for en fri agent, ikke en luksus. At netværke er en aktivitet, som skal tages dybt seriøst. Netværk er ganske simpelt alfa og omega for den frie agent. Som skrevet andet steds så begynder mund til mund-metoden med agentens egen mund, og hvis man ikke har nogen at fortælle til, at man har startet egen virksomhed og har noget at tilbyde, kommer man aldrig videre.

At have et godt netværk betyder imidlertid ikke, at netværket direkte kan give den frie agent en opgave eller et længerevarende projekt. Det kan de færreste kontakter, og spørger man sin kontakt direkte, om vedkommende ikke har en opgave, sætter man efter al sandsynlighed snarere sin kontakt i forlegenhed. Netværket skal man bruge til at få informationer, så man kan målrette sin søgning inden for det område, man gerne vil arbejde med. Det er nemmere at få folk i tale, hvis man ikke kun henvender sig for at få noget at lave, men søger informationer.

Uden netværk får man heller ikke hjælp til at løse et problem. Og man lærer ikke noget, man ikke vidste i forvejen. Med et godt netværk får man nemmere kontakt med potentielle kunder via anbefalinger, og frem for alt markedsfører man sig selv på den mindst omkostningskrævende måde.

Et godt netværk gør det alt i alt nemmere at
· dele viden – skabe ny viden – eftersøge og udbyde viden
· få opgaver – videregive opgaver, man ikke selv kan løse – skabe nye opgaver med andre
· finde informationer hurtigere – være med til at sprede information hurtigere
· udvikle og teste egne ideer – give feedback på andres
· finde fremtidige partnere – danne virtuelle fællesskaber eller etablere kontorfællesskaber
· få og give råd om aftaler/kontrakter/lønforhandlinger
· få og give tip og advarsler om gode kunder og dårlige betalere
· skabe rum til faglige diskussioner
· udvikle sig selv og sin virksomhed og være med til at udvikle andres
· få uventet inspiration og nye perspektiver på områder, man troede, man kendte godt og at give tilsvarende nye input til andre
· få social kontakt og finde 'lidelsesfæller' – få et tilhørsforhold
· fortsæt selv listen ...

Det fysiske møde
På en af de mest slidte overheads, jeg bruger i mit foredrag om at netværke, står der:
Lyt
Stil åbne spørgsmål
Sig tak
 

Der står ikke noget om elevatortale, selv om det selvfølgelig er vigtigt, at man kan den i søvne, for i det fysiske netværksmøde er det noget andet, der er væsentligst. Det er at skabe relationen. De bedste netværkere lytter mere, end de taler. Mange mennesker er så travlt optaget af at fortælle, hvad de selv går og laver, at de glemmer at lytte til den, der står over for. Hvis du nogensinde skal gøre dig håb om at kunne anvende personen over for i dit netværk, er det nødvendigt, at du ved, hvad vedkommende overhovedet interesserer sig for. Så ti stille, og lyt. Din tur til at fortælle kommer.

Man kan selvfølgelig ikke signalere opmærksomhed og interesse ved kun at lytte hele tiden, så der kommer et tidspunkt, hvor man selv begynder at spørge. Brug åbne spørgsmål, altså spørgsmål, der ikke kan besvares med ja eller nej. Det er alle spørgsmål, der begynder med hv: Hvor, hvorfor, hvordan, hvornår, hvem og hvor meget, der alle åbner for en samtale. Men selvfølgelig skal spørgsmålene ikke stilles inkvisitorisk.

Kunsten består i at overstå den generelle small-talk og nå ind til det specifikke, der som regel vil afdække, hvor den, du samtaler med, har et problem, der skal løses. Og kan du hjælpe, er det godt. Kan du ikke, så gør det måske ikke så meget. Pointen er, at du tilbød hjælp, og alene det kan være med til at skille dig ud fra mængden.

Når det har været nødvendigt på min overhead at skrive 'sig tak', så er det fordi almindelig høflighed er ved at forsvinde. Almindelig høflighed i en netværkssamtale er for eksempel ikke pludselig at stoppe samtalen og gå over til nogen, man synes er mere interessant og dermed signalere, at den, du lige har talt med, er ligegyldig og til det kedsommelige grænsende. Det er muligt, at vedkommende er det, men høfligheden byder, at man runder en samtale ordentligt af. Du ved aldrig, hvornår og i hvilken position den kedsommelige person dukker op i dit verdensbillede igen. Almindelig høflighed er at sige tak for en samtale, tak for en kontakt, eller at følge op dagen efter med en takkeskrivelse, hvis man har fået mere end en sludder ud af mødet. Det lille ord tak åbner mange døre og må gerne få en renæssance.

Som tidligere nævnt er der gensidighed i en kontakt, så tidspunktet kommer også, hvor du beder om hjælp til at finde det rette sted hen. En samtale er hurtigt overstået, hvis man spørger: Kan du hjælpe mig med det og det, og personen overfor bare svarer: Nej, desværre, det er ikke mit område. Jon Warner har en god lille liste over ti måder, man i stedet kan formulere spørgsmål på, som leder til nye kontakter. Alle spørgsmålene signalerer samtidig respekt for den andens mening, hvilket aldrig er en dårlig attitude at bygge på, og læg så mærke til, at her er det også hv-spørgmålene, der dominerer:

  1. Hvem kender du, som ...?
  2. Hvor ville du gå hen, hvis du gerne ville ...?
  3. Hvad ville du gøre i min situation?
  4. Kan du foreslå nogle veje, jeg skulle gå, når ...?
  5. Hvordan ville du tage det næste skridt, hvis du var mig?
  6. Hvilke mennesker tror du kunne hjælpe mig?
  7. Hvad vil du anbefale mig at gøre?
  8. Hvem kender du, som har gode forbindelser, eller som kender en masse mennesker inden for ...?
  9. Hvilke midler ville du finde bedst at bruge, hvis du skulle finde nogen, som ...?
  10. Har du en god kontakt, som jeg eventuelt kunne ringe til?

Indholdsfortegnelse

Bagsidetekst

Fri agent planen (printvenlig udgave, som du selv kan udfylde)

Om forfatteren

Giv dine egne råd videre

Uddrag af kapitler

Foredrag

Skriv til forfatteren

Bestil bogen

Hjem