|
FRIE AGENTER.NET |
||
|
Kontakt |
Uddrag af afsnit om netværk Copyright Abelone Glahn. Citater med kildeangivelse tilladt Hvorfor skal en fri agent netværke? At have et godt netværk betyder imidlertid ikke, at netværket direkte kan give den frie agent en opgave eller et længerevarende projekt. Det kan de færreste kontakter, og spørger man sin kontakt direkte, om vedkommende ikke har en opgave, sætter man efter al sandsynlighed snarere sin kontakt i forlegenhed. Netværket skal man bruge til at få informationer, så man kan målrette sin søgning inden for det område, man gerne vil arbejde med. Det er nemmere at få folk i tale, hvis man ikke kun henvender sig for at få noget at lave, men søger informationer. Uden netværk får man heller ikke hjælp til at løse et problem. Og man lærer ikke noget, man ikke vidste i forvejen. Med et godt netværk får man nemmere kontakt med potentielle kunder via anbefalinger, og frem for alt markedsfører man sig selv på den mindst omkostningskrævende måde. Et godt netværk gør det alt i alt nemmere
at På en af de mest slidte overheads, jeg bruger i mit foredrag om at netværke, står der: Lyt Stil åbne spørgsmål Sig tak Der står ikke
noget om elevatortale, selv om det selvfølgelig er vigtigt, at man kan
den i søvne, for i det fysiske netværksmøde er det noget andet, der er
væsentligst. Det er at skabe relationen. De bedste netværkere lytter
mere, end de taler. Mange mennesker er så travlt optaget af at fortælle,
hvad de selv går og laver, at de glemmer at lytte til den, der står over
for. Hvis du nogensinde skal gøre dig håb om at kunne anvende personen
over for i dit netværk, er det nødvendigt, at du ved, hvad vedkommende
overhovedet interesserer sig for. Så ti stille, og lyt. Din tur til at
fortælle kommer. Man kan selvfølgelig
ikke signalere opmærksomhed og interesse ved kun at lytte hele tiden, så
der kommer et tidspunkt, hvor man selv begynder at spørge. Brug åbne spørgsmål,
altså spørgsmål, der ikke kan besvares med ja eller nej. Det er alle spørgsmål,
der begynder med hv: Hvor, hvorfor, hvordan, hvornår, hvem og hvor meget,
der alle åbner for en samtale. Men selvfølgelig skal spørgsmålene ikke
stilles inkvisitorisk. Kunsten består i at
overstå den generelle small-talk og nå ind til det specifikke, der som
regel vil afdække, hvor den, du samtaler med, har et problem, der skal løses.
Og kan du hjælpe, er det godt. Kan du ikke, så gør det måske ikke så
meget. Pointen er, at du tilbød hjælp, og alene det kan være med til at
skille dig ud fra mængden. Når det har været nødvendigt
på min overhead at skrive 'sig tak', så er det fordi almindelig høflighed
er ved at forsvinde. Almindelig høflighed i en netværkssamtale er for
eksempel ikke pludselig at stoppe samtalen og gå over til nogen, man
synes er mere interessant og dermed signalere, at den, du lige har talt
med, er ligegyldig og til det kedsommelige grænsende. Det er muligt, at
vedkommende er det, men høfligheden byder, at man runder en samtale
ordentligt af. Du ved aldrig, hvornår og i hvilken position den
kedsommelige person dukker op i dit verdensbillede igen. Almindelig høflighed
er at sige tak for en samtale, tak for en kontakt, eller at følge op
dagen efter med en takkeskrivelse, hvis man har fået mere end en sludder
ud af mødet. Det lille ord tak åbner mange døre og må gerne få en renæssance. Som tidligere nævnt er
der gensidighed i en kontakt, så tidspunktet kommer også, hvor du beder
om hjælp til at finde det rette sted hen. En samtale er hurtigt overstået,
hvis man spørger: Kan du hjælpe mig med det og det, og personen overfor
bare svarer: Nej, desværre, det er ikke mit område. Jon Warner har en
god lille liste over ti måder, man i stedet kan formulere spørgsmål på,
som leder til nye kontakter. Alle spørgsmålene signalerer samtidig
respekt for den andens mening, hvilket aldrig er en dårlig attitude at
bygge på, og læg så mærke til, at her er det også hv-spørgmålene,
der dominerer:
|
Fri
agent planen (printvenlig udgave, som du selv kan udfylde) |